Besøg Ristinge
Ristinge har tre seværdigheder: Øens bedste badestrand, Ristinge Klint og landsbyen Ristinge med den lille havn. Stranden er ca. 10 km. lang med dejligt sand, sandbund og klitter, den er børnevenlig, og der er aldrig trængsel.
Ristinge Klint
Klinten er en naturoplevelse. Den er stedvis 30 m. høj og strækker sig over 2 km og skal besøges til fods. Man går ad en lille sti, højt over havet med udsigt over stranden og hele Østersøen. Afhængig af årstid og vejr kan man måske se edderfugle, knortegæs og marsvin i havet langt under stien. Stien ender ved Ristinge Hale, og her har man udsyn til Marstal og de små holme, som næsten får Langeland og Ærø til at hænge sammen.
Fiskeri og havn
Ristinge by er præget af nogle få større gårde, mange små huse og enkelte butikker. I den lille havn holder flere fiskere til, og om morgenen kan man købe friskfangede fisk. Hvert år sidste søndag i august afholdes Øhavets Dag på havnen, et arrangement for hele familien. Det er også på havnen du finder shelters.
Oplevelser ved Ristinge

Ristinge Strand

Ristinge Klint - en geologisk seværdighed i særklasse

Ristinge Havn

Dyssekammer på Ristinge Klint

Shelter Ristinge

Tryggelev Nor



