VisitLangeland
Ristinge klint i solnedgang

Den Langelandske Natur

Kyst & Hatbakker

Ristinge Klint
photo: Mikkel Jézéquel

Et landskab i særklasse

Langeland er en ø, og det gør landskabet særligt på flere måder. Med 152 km kyststrækning er Langeland nemlig begunstiget af mange og afvekslende kystlandskaber.

Langeland er som en miniatureudgave af Danmark, her er det hele og afstandene mellem de særlige landskaber er korte. En vejstrækning kan opleves på en måde i én retning og helt anderledes, når man kører tilbage, fordi enkeltdelene, deres samspil og orientering er afgørende for oplevelsen af landskabet.

Oplev Geopark Det sydfynske Øhav →
Sydlangelands kyst fotograferet fra Harresbjerg mod Dimesodde (sydvest) aften

Oplev Geopark Det sydfynske Øhav →

photo: Mikkel Jézéquel

Kystlandskabets forskellighed

Hele Langelands østkyst mod Langelandsbælt og øens nordvestvendte kyst mod Langelandssund er udligningskyster. Her har bølger og strøm gennem århundreder flyttet sandet og udlignet kystlinjens form, så den i dag fremtræder næsten retlinet.

På vestkysten veksler smalle strande med høje eller lave klintstrækninger og lavtliggende områder med bugter og vige, der er afsnøret fra havet af lave strandvolde eller diger.

Oplev vores strande
Familie på vej til stranden

Oplev vores strande

photo: Mette Johnsen
Ristinge Klint og halvøen
Ristinge Klint

Ristinge Klint og halvøen

photo: John Rasmussen

Aktiv i naturen

Find flere aktiviteter i naturen →
Segway på bane

Find flere aktiviteter i naturen →

photo: Segway Langeland

Den vilde naturpleje

Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og heste der lever under åben himmel hele året. Det betyder, at dyrene primært lever af det de selv finder i naturen og aldrig kommer på stald, men i stedet lever vildt på arealet.

I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo. Hvor sjælen lytted mangen gang – til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er!

I skovens dybe stille ro

Folkemelodien "I skovens dybe stille ro" er skrevet på Langeland med tekst af Fritz Andersen og betragtes i folkemunde som "Langelands nationalmelodi". 

Den dybe stille ro er lige hvad du finder i de Langelandske skove. Skoven varrierer fra store kystnære bøgeskov til mindre blandede skove som ligger som øer i landskabet. 

To stivenner anbefaler: Seks gåture gennem de langelandske skove
Oehlenschlägers Bøg ved Stengade Strand

To stivenner anbefaler: Seks gåture gennem de langelandske skove

photo: Mette Johnsen

Bakkelandskabet

Noget  helt særligt for Langeland er hatbakkerne, som er lette at genkende på deres form, da de er helt runde og ligger som en bunke jord der er tippet af en trailer. 

Langeland har ca 1000 hatbakker, der ses overalt i landskabet undtagen i Stoense sogn og på Ristinge Halvø. Hovedparten er mellem 10 og 20 m høje, men flere er over 30 meter. Den 38 meter høje Hesselbanke vest for Tranekær og Fakkebjerg (37 meter) på Sydlangeland er begge gode udsigtspunkter, mens øens højeste, Støvlebjerg på 47 meter ved Tryggelev er skovklædt (ligger på privat jord).

Oplev hatbakkerne
Hatbakker med kvæg i solnedgang

Oplev hatbakkerne

photo: John Rasmussen
Lyden af Hatbakker
Podcast Lyden af Langeland

Lyden af Hatbakker

photo: Colourbox
Natur

Bliv Hatbakke Erobrer

photo: Langeland Turistbureau

Hovedgårdslandskaberne

Langeland rummer en række hovedgårde – Broløkke, Egeløkke, Fårevejle, Hjortholm, Møllegård, Nedergård, Skovsgård, Steensgård, Søvertorp, Tranekær og Vestergård.

Alle har de gennem historisk tid sat deres præg på deres omliggende landskaber. Især hovedgårdslandskabernes store skala og enkle karakter adskiller dem fra Langelands mindre - og mere sammensatte - landbrugslandskaber.

Trankær slot i horisonten
photo: Mette Johnsen
Hovedgårdslandskaberne er kendetegnet ved store åbne marker, store skove, og begrænset bebyggelse ud over selve hovedgården. Ofte ses også alléer, stendiger og levende hegn, der markerer markskel og vejforløb. Landskabernes store skala opleves ofte som en kontrast til det traditionelle landbrugslandskab.