Et landskab i særklasse
Langeland er en ø, og det gør landskabet særligt på flere måder. Med 152 km kyststrækning er Langeland nemlig begunstiget af mange og afvekslende kystlandskaber.
Langeland er som en miniatureudgave af Danmark, her er det hele og afstandene mellem de særlige landskaber er korte. En vejstrækning kan opleves på en måde i én retning og helt anderledes, når man kører tilbage, fordi enkeltdelene, deres samspil og orientering er afgørende for oplevelsen af landskabet.
Oplev Geopark Det sydfynske Øhav →
Kystlandskabets forskellighed
Hele Langelands østkyst mod Langelandsbælt og øens nordvestvendte kyst mod Langelandssund er udligningskyster. Her har bølger og strøm gennem århundreder flyttet sandet og udlignet kystlinjens form, så den i dag fremtræder næsten retlinet.
På vestkysten veksler smalle strande med høje eller lave klintstrækninger og lavtliggende områder med bugter og vige, der er afsnøret fra havet af lave strandvolde eller diger.
Oplev vores strande
Ristinge klint er den højeste klint på den langelandske kyst, men flere steder rundt på øen finder du bølgende klinter.
Sylter og nor er særlige kystnaturtyper, derkendetegner Langeland. Sylterne er lave engarealer langs øens østkyst. Norene er vige og strandsøer, der er mere eller mindre afsnørede fra havet, af sand og sten ført med strømmen langs kysten.
Strynø, Strynø Kalv og Siø er de største øer i denne del af det Sydfynske Øhav. Strynø, Strynø Kalv og Siø er fladtoppede bakker i et oversvømmet bakkelandskab.
Ristinge Klint og halvøen
Aktiv i naturen
Find flere aktiviteter i naturen →
Den vilde naturpleje
Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og heste der lever under åben himmel hele året. Det betyder, at dyrene primært lever af det de selv finder i naturen og aldrig kommer på stald, men i stedet lever vildt på arealet.
Langelands vilde naturplejere består af kvæg, vildheste og grise.
Langeland er et af Danmarks fuglerigeste områder
Hjælp os med at passe på naturen når du vandrer eller er aktiv på vandet
I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo. Hvor sjælen lytted mangen gang – til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er!
I skovens dybe stille ro
Folkemelodien "I skovens dybe stille ro" er skrevet på Langeland med tekst af Fritz Andersen og betragtes i folkemunde som "Langelands nationalmelodi".
Den dybe stille ro er lige hvad du finder i de Langelandske skove. Skoven varrierer fra store kystnære bøgeskov til mindre blandede skove som ligger som øer i landskabet.
To stivenner anbefaler: Seks gåture gennem de langelandske skove
Ingen andre steder på Langeland spiller skovene så stor en rolle i landskabet, som i Nordlangelands Skovagerlandskab. Her ligger skove og dyrkede marker skiftevis som brede bælter på tværs af øen og skaber skift i landskabets enkle og klart afgrænsede rum mellem skovbrynene.
På Langeland har vi flere urørte skov, såkaldte Urskove, hvor skoven passer sig selv.
Besøg Longelse Bondegårdsskov.
Når du bevæger dig igennem Løkkeby, ved Tullebølle, vil du lægge mærke til store områder som netop er blevet beplantet med træer.
Her bliver rejst ny skov som en del af et større privat skov- og naturprojekt.
Bakkelandskabet
Noget helt særligt for Langeland er hatbakkerne, som er lette at genkende på deres form, da de er helt runde og ligger som en bunke jord der er tippet af en trailer.
Langeland har ca 1000 hatbakker, der ses overalt i landskabet undtagen i Stoense sogn og på Ristinge Halvø. Hovedparten er mellem 10 og 20 m høje, men flere er over 30 meter. Den 38 meter høje Hesselbanke vest for Tranekær og Fakkebjerg (37 meter) på Sydlangeland er begge gode udsigtspunkter, mens øens højeste, Støvlebjerg på 47 meter ved Tryggelev er skovklædt (ligger på privat jord).
Oplev hatbakkerne
Lyden af Hatbakker
Bliv Hatbakke Erobrer
Hovedgårdslandskaberne
Langeland rummer en række hovedgårde – Broløkke, Egeløkke, Fårevejle, Hjortholm, Møllegård, Nedergård, Skovsgård, Steensgård, Søvertorp, Tranekær og Vestergård.
Alle har de gennem historisk tid sat deres præg på deres omliggende landskaber. Især hovedgårdslandskabernes store skala og enkle karakter adskiller dem fra Langelands mindre - og mere sammensatte - landbrugslandskaber.
Hovedgårdslandskaberne er kendetegnet ved store åbne marker, store skove, og begrænset bebyggelse ud over selve hovedgården. Ofte ses også alléer, stendiger og levende hegn, der markerer markskel og vejforløb. Landskabernes store skala opleves ofte som en kontrast til det traditionelle landbrugslandskab.
Langelands godt 30 landsbyer ligger med et par kilometers mellemrum, højt i landskabet og inde på øen. Placeringen blev lagt fast i slutningen af vikingetiden, da muligheden for at pløje de fede jorder, vandt frem og nødvendiggjorde, at landsbyerne lå tæt på markerne.
Vil I lære Langeland (bedre) at kende? Så hop med på Ø-SKATTEJAGTEN og få en medalje